Migræne piercing
En Daith piercing placeres i den inderste bruskfold i øret. Hos HadberG har jeg lavet migrænepiercinger gennem mange år, og mange kunder fortæller efterfølgende, at de oplever en positiv forskel.
550 kr.
6–9 mdr.
Prisen er inkl. udmåling og titaniumsmykke.
Mange fortæller, at de oplever en forskel
Jeg har lavet migrænepiercinger gennem mange år, og min praktiske erfaring er, at mange kunder fortæller om en tydelig positiv forskel efter deres piercing.
Vores erfaring med migrænepiercing
Jeg har lavet migrænepiercinger gennem mange år og møder mange kunder, som fortæller, at de oplever en positiv forskel efter deres piercing. Nogle oplever en markant ændring, mens effekten hos andre er mindre.
Migrænepiercing er baseret på praktiske erfaringer og personlige oplevelser. Der findes ikke videnskabelig dokumentation for, at en Daith piercing behandler migræne, og resultatet kan variere fra person til person.
Det spørger mange om
Hvor sidder en Daith / migræne piercing?
En Daith piercing sidder i den inderste bruskfold i øret, lige over øregangen.
Hvordan finder du placeringen?
Hos HadberG indgår udmåling som en del af piercingen. Jeg vurderer ørets anatomi og bruger måleudstyr til at finde placeringen.
Gør det ondt?
Det opleves forskelligt fra person til person. Selve piercingen er hurtigt overstået, og de fleste beskriver et kortvarigt tryk eller moderat ubehag.
Hvad koster en migræne piercing?
Én piercing koster 550 kr. inkl. udmåling og titaniumsmykke.
To piercinger samtidig på samme person koster 935 kr. med 30 % rabat på den billigste.
Skal jeg have én eller to piercinger?
Det kan ikke forudsiges på forhånd. Nogle kunder vælger én piercing, mens andre vælger begge ører. Jeg rådgiver gerne om mulighederne, men der kan ikke gives garanti for en bestemt effekt.
Hvornår kan man opleve en forskel?
Det varierer. Nogle af mine kunder fortæller, at de oplever en forskel meget hurtigt, andre først efter noget tid, og nogle oplever ikke den ønskede effekt.
Sådan passer du din Daith piercing
Daith er en bruskpiercing og kræver tid og ro til at hele. På vores Aftercare-side finder du vejledningen til rengøring, hvad du bør undgå, og hvad der kan være normalt under helingen.